Hvem skal have årets Handicappris 2026?
Kender du en person, forening, virksomhed eller institution, der gør en forskel for mennesker med handicap i Ikast-Brande Kommune? Så er det nu, du kan indstille dem til Handicapprisen 2026!
Prisen hylder handling, initiativ og kreativitet, der gør en forskel i hverdagen for borgere med handicap – uanset om indsatsen er stor eller lille. Det er betydningen af indsatsen, ikke omfanget, der tæller.
Videoen fortæller hvordan der kan indstilles kandidater til Handicapprisen 2026
Hvem kan indstilles:
- Borgere med bopæl i Ikast-Brande Kommune, der har gjort en særlig indsats til gavn for handicappede
- Foreninger, der aktivt arbejder for inklusion og deltagelse af personer med handicap
- Virksomheder, erhvervsdrivende og institutioner, der sikrer ansættelse og beskæftigelse af personer med handicap på lige vilkår
- Steder med offentlig adgang, der har gjort en særlig indsats for tilgængelighed for mennesker med handicap
- Sportsklubber eller aktiviteter, der fremmer handicapidræt eller inkluderende aktiviteter
- Indsatsen kan være stor eller lille, men skal have en mærkbar betydning for livskvaliteten hos personer med handicap.
Bemærk: Medlemmer af Handicaprådet og Byrådet kan ikke modtages prisen.
Sådan indstiller du:
Send en skriftlig indstilling, hvor du beskriver kandidatens indsats og betydning for mennesker med handicap.
Frist for indstilling: 31. maj 2026
Du har 3 muligheder for at sende din indstilling:
- Formular:
- Mail: Socialafdelingen@ikast-brande.dk
- Fysisk post:
Ikast-Brande Kommune
Sjællandsgade 6
7430 Ikast
Att.: Birgitte Sørensen
Overrækkelse
Overrækkelsen af Handicapprisen vil finde sted torsdag den 17. september 2026 i forbindelse med FrivilligFejring.