Gå til hovedindhold

Skolebørn

Her kan du læse om sundhedsplejens tilbud til skolebørn.

Indhold

    Sundhedsplejen tilbyder sundhedssamtaler, undersøgelser og undervisning til alle skolebørn fra 0. - 9. klasse

    Formålet er at understøtte dit barns sundhed, trivsel og udvikling gennem hele skoleforløbet. Samtalerne har fokus på både den fysiske, psykiske og sociale trivsel.

    0. klasse

    I 0. klasse bliver dit barn inviteret til en sundhedssamtale og undersøgelse.

    Sundhedsplejersken mødes med dig og dit barn for at få et samlet billede af barnets helbred, trivsel og udvikling – med fokus på en god start på skolelivet. Inden samtalen vil du blive bedt om at udfylde to skemaer vedrørende dit barns helbred og motoriske færdigheder.

    Undersøgelsen består af:

    • Højde- og vægtmåling

    • Synsprøve, screening for nærsynethed

    • Høreprøve.

    Emner, der kan drøftes i samtalen:

    • Barnets generelle helbred og trivsel

    • Søvn

    • Mad og måltidsvaner

    • Motorik og bevægelsesglæde

    • Sociale relationer og familieliv

    • Fritid

    • Sproglig udvikling

    • Digitale vaner

    • Spørgsmål eller emner, som I eller barnet selv ønsker at tale om.

    1. klasse

    I 1. klasse får dit barn tilbud om at få målt højde og vægt. Hvis der er behov for det – eller hvis I som forældre ønsker det – kan der desuden tilbydes opfølgende samtaler med udgangspunkt i sundhedssamtalen fra 0. klasse.

    4. klasse

    I 4. klasse vil dit barn deltage i en sundhedspædagogisk aktivitet ”Sundhed i spil”, hvor eleverne i grupper drøfter emner som; krop og bevægelse, kost, søvn, digitale vaner, fritidsinteresser, venskaber m.m.

    Efterfølgende inviteres dit barn til en kort individuel sundhedssamtale med fokus på barnets sundhed og trivsel. Desuden måles barnets højde – og vægt

    Inden samtalen vil du som forældre blive bedt om at udfylde et skema vedr. dit barns helbred på Sundhedsvejen.dk.

    Billede1

    4-5. klasse

    I 4-5. klasse får dit barns klasse tilbudt fælles undervisning om krop og pubertet.

    6. klasse

    I 6. klasse inviteres dit barn til en synsprøve, som er en screening for nærsynethed.

    8. klasse

    I 8. klasse inviterer sundhedsplejersken dit barn til en udskolingssamtale og undersøgelse. Samtalen tager udgangspunkt i den unges egne ønsker, behov og ungdomsliv. Inden samtalen opfordres du til sammen med dit barn/den unge at udfylde et skema vedrørende dit barns helbred på Sundhedsvejen.dk.

    Hvis du/I ønsker at vide mere om hvad en udskolingsundersøgelse, kan du og dit barn/den unge se vores 8. klasses video her

    Video til 8 klasse

    Billede2

    Undersøgelsen består af:

    • Høreprøve

    • Højde- og vægtmåling

    • Synsprøve ved behov

    • Eventuel test af farvesynet

    Emner, der drøftes i samtalen kan være:

    • Den unges generelle sundhed og trivsel

    • Udviklings- og helbredsmæssige forhold, der kan påvirke studie- eller erhvervsvalg

    • Kropsopfattelse og pubertetsudvikling

    • Bevægelsesglæde

    • Digitale vaner

    • Søvnvaner

    • Mad- og måltidsvaner

    • Sociale relationer

    • Familieliv

    • Risikoadfærd i relation til tobak, alkohol, rusmidler og selvskade

    • Seksuel sundhed

    • Fysiske gener fx smerter og medicinforbrug

    • Bekymringer og mental sundhed.

    Behovssamtaler

    Behovsundersøgelser og samtaler tilbydes på alle klassetrin af sundhedsplejersken. Behovsundersøgelser og -samtaler kan ske på foranledning af sundhedsplejersken med henblik på opfølgning af opsporede tilstand eller symptomer eller efter ønske fra barnet/den unge eller efter ønske fra forældre, lærere eller pædagoger. Såfremt det sker efter pædagogs eller læreres ønske, skal der på forhånd være samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, hvis barnet er under 15 år.

    Sundhedsplejersken kan ikke love barnet/den unge fuld fortrolighed, men kan love at ingen oplysninger videregives uden først at informere barnet/den unge.

    Underretningspligt

    Ved mistanke om alvorlige tilstande eller forhold hos barnet eller i familien har sundhedsplejersken skærpet underretningspligt. En underretning kan laves uanset om forældrene giver samtykke eller ej. Og uanset om den unge er under eller over 15 år.

    Mødeaktiviteter

    Sundhedsplejersken kan deltage i forældremøder, netværksmøder, konsultative møder (k-møder) og andre tværfaglige møder. Sundhedsplejersken kan indkaldes af forældre, barnet/den unge, lærere, pædagoger og skolens ledelse.

    Sundhedsplejens sundhedssamtaler og undersøgelser er et frivilligt tilbud, som kræver samtykke.

    Som forælder bliver du derfor bedt om at give samtykke til, at dit barn kan deltage i Sundhedsplejens generelle skoletilbud. Samtykket gives som udgangspunkt via Sundhedsvejen.dk i forbindelse med indskolingsundersøgelsen eller ved en sundhedssamtale og gælder for hele barnets skoletid.

    Unge, der er fyldt 15 år, kan selv give samtykke til sundhedssamtaler og undersøgelser.

    Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte Sundhedsplejen eller via Sundhedsvejen.dk

    Efter en sundhedssamtale og undersøgelse kan du læse dit barns journal på:

    Sundhedsvejen.dk

    Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne og børn fra 4 år tager et D-vitamintilskud på 5-10 μg dagligt i vinterhalvåret (fra oktober til april).

    Der gælder særlige anbefalinger for nogle befolkningsgrupper.

    10 µg D-vitamin dagligt hele året anbefales til:

    • børn og voksne med mørkere hud.

    • børn og voksne, som bærer en tildækkende påklædning om sommeren.

    • børn og voksne, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys.

    Læs mere her:

    Sundhedsstyrelsens anbefaling om D-vitamin.

    Har du spørgsmål kan du kontakte dit barns sundhedsplejerske eller egen læge.

    Det danske børnevaccinationsprogram er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod sygdomme.

    Vaccinationer forebygger sygdomme, som kan være alvorlige for barnet.

    Her kan du se, hvornår det anbefales, at dit barn vaccineres:

    Børnevaccination - Sundhedsstyrelsen

    Se Statens Serums Institut oversigt over, hvilke vacciner der skal gives hvornår

    Billede3

    Sundhedsplejersken taler med barnet/den unge om deres mad- og måltidsvaner ved sundhedssamtalerne

    Dette med henblik på at vurdere om der er noget, der påvirker barnets mentale og fysiske trivsel og for at forebygge spiseforstyrrelse, herunder over- og undervægt.

    Ved behov for opfølgning er der mulighed for ekstra behovssamtaler.

    Sundhedsplejersken kan støtte og vejlede i de forhold, der er relevante for dit barns sundhed og trivsel og eventuelt henvise til øvrige fagpersoner eller tilbud.

    Har du brug for mere viden omkring de officielle kostråd, kan du læse mere her:

    Du kan læse mere om de officielle kostråd på siden Alt om kost.dk

    Har du brug for idéer eller inspiration til en sund madpakke, kan du læse mere her:

    Madpakker, mellemmåltider og tilbehør: Gode mad- og måltidsvaner

    Sundhedsplejersken giver også støtte til børn, som er kommet hjem fra Julemærkehjem.

    Link til Julemærkehjem

    Hvis du som forælder er bekymret for dit barns vægt, så kontakt sundhedsplejersken eller den praktiserende læge.

    Har dit barn svært ved at holde sig helt tør? Region Midtjylland har et tilbud, der både er målrettet små børn, der skal af med bleen og de større skolebørn, der har svært ved at holde sig tørre.

    På regionens hjemmeside, kan du få råd og vejledning, der passer til dit barns alder.

    På Region Midts hjemmeside kan du læse mere om tæt og tør

    Billede4

    Fysisk aktivitet er en vigtig del af en sund opvækst og har stor betydning for børn og unges trivsel og udvikling. Regelmæssig bevægelse styrker både den mentale sundhed, konditionen, knogler og muskler samt bidrager til en sund vægtudvikling. Samtidig har fysisk aktivitet en positiv effekt på koncentration, læring og den kognitive udvikling.

    Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge i alderen 5-17 år er fysisk aktive i mindst 60 minutter hver dag og udfører aktiviteter, der styrker muskler og knogler, mindst tre gange om ugen. Du kan læse mere om anbefalingerne og se, hvad der gælder for de forskellige aldersgrupper her:

    Læs mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger her

    Hvis du som forælder er bekymret for dit barns motorik, så tal med dit barns klasselærer eller sundhedsplejersken.

    I Ikast-Brande Kommune er der ansat en fritidsvejleder.

    Fritidsvejledning kan hjælpe børn og unge 0-17 år til at være deltagende i et aktivt fritidsliv i gode fællesskaber.

    Fritidsvejledning kan hjælpe til et aktivt og godt fritidsliv, der kan øge børn og unges trivsel, forbedre deres fysiske og mentale sundhed, skabe venskaber, give succesoplevelser og en følelse af at være en del af noget større end en selv.

    Fritidsvejledning hjælper med vejledning og guidning til en god opstart på en fritidsaktivitet.

    I forbindelse med fritidsvejledning er der mulighed for, at der kan gives økonomisk støtte til deltagelse i foreningsfællesskaber.

    Læs mere om tilbuddet her:

    Børn og unges fritidsvejledning i Ikast-Brande

    Sundhedsplejen tilbyder overvægtsbehandling af børn og unge i vores Livsstilsklinik.

    I klinikken får I vejledning til at stoppe vægtøgning hos jeres barn ud fra principperne i "Holbæk modellen" fra Holbæk Sygehus. I får viden om vægtregulering, spisemønstre, mad- og drikkevarer og motion, og vi laver en individuel plan til jeres barn.

    Det er en forudsætning for at indgå i et behandlingsforløb i Sundhedsplejens Livsstilsklinik, at mindst én forælder er med til alle samtaler. Vi opfordrer til, at begge forældre så vidt muligt deltager. Herved sikres at begge forældre kender behandlingsplanen og dermed kan støtte det overvægtige barn bedst muligt. Vi lægger vægt på, at behandlingen bygger på et samarbejde af gensidig tillid, at planerne er realistiske og løbende kan justeres.

    Du kan læse mere om tilbuddet her

    Klinikken har adresse:

    Ikast Vestre Administrationsbygning, Kongevejen 66, indgang A, 7430 Ikast

    Sundhedsstyrelsens giver her nogle gode råd til, hvordan man kan aftale nogle skærmvaner med sine børn.

    • Lad ikke dit barn sidde med skærm lige inden puttetid Skab rolige og hyggelige rutiner op til sengetid. Læs for eksempel en historie sammen med dit barn eller syng en godnatsang.

    • Sørg for at dit barn laver andet end at se skærm i løbet af dagen En pause med skærmen kan være hyggelig og afslappende. Det er dog vigtigt for dit barns motoriske udvikling, at det bruger kroppen aktivt i løbet af dagen for eksempel på legepladsen. Bevægelse er også vigtigt for barnets sproglige udvikling.

    • Lav ting med skærmen sammen med dit barn I kan bruge skærmen aktivt sammen. I kan for eksempel se korte tegnefilm eller se på fotos af familien sammen.

    • Snak sammen om reglerne for brug af skærm i jeres familie, og lad aftalerne gælde både børn og voksne Det er vigtigt, at familiens voksne er enige om, hvad reglerne skal være i hjemmet. Aftalt hvornår I har skærmfri tid i familien for eksempel når I spiser.

    • Tænk over, hvordan du bruger skærmen, når du er sammen med dit barn Børn gør som deres forældre og andre voksne de er tæt med, så vær opmærksom på, at du er rollemodel for dit barn. Dine skærmvaner påvirker dit barns vaner.

    I Ikast-Brande kommunes børne og familieafdeling vejleder vi desuden udfra disse tre perspektiver når vi snakker med børn og familier i 0-6-årsalderen om skærm brug:

    Billede5

    Disse tre perspektiver kan sagtens bruges i hele 0-18-årsalderen og der kan desuden hentes yderligere information og inspiration her

    on-hjem.dk og Din genvej til dit barns digitale liv

    Søvn spiller en afgørende rolle for sundhed og velbefindende hos børn og unge.

    Hvor meget vi sover og har behov for at sove, varierer fra person til person og ændrer sig igennem hele livet.

    Sundhedsstyrelsen har følgende generelle anbefalinger til søvn:

    Billede6

    Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger for søvnlængde

    Hvis dit barn sover mindre eller mere end Sundhedsstyrelsens anbefaling betyder det ikke nødvendigvis, at barnet har et søvnproblem. Men det er altid en god idé at være opmærksom, hvis dit barns søvn adskiller sig meget fra det anbefalede.

    For lidt søvn

    Hvad betyder det for dit barn, hvis det sover for lidt?:

    • Med utilstrækkelig søvn kan man opleve træthed og manglende fokus i skolen

    • Hukommelsen og indlæringsevne kan blive påvirket negativt

    • Koncentrationen kan blive udfordret

    • Man kan få dårligt humør, manglende overskud og blive irritabel

    • Man kan få et overforbrug af energidrikke og sukkerholdige snacks, som kan påvirke barnets sundhed

    • Immunforsvaret kan blive svækket, hvilket øger risikoen for sygdom.

    I denne film fortæller søvnforsker Poul Jennum om, hvordan søvnmangel kan have forskellige konsekvenser.

    Sundhedsstyrelsens film om at manglende søvn kan have flere konsekvenser

    Hvordan kan du forbedre dit barns søvn?

    Følgende anbefalinger kan hjælpe:

    • Brug ikke skærm op til sovetid. Hvis man bruger skærm op til sovetid, kan det udsætte den tid, det tager at falde i søvn, og betyde, at du ikke får tilstrækkeligt med søvn

    • Slå 'Night Shift' til på telefonen fra for eksempel kl. 19 om aftenen til kl. 7 om morgenen. Ved at justere skærmens farvetoner kan det hjælpe med at mindske eksponeringen for blåt lys, hvilket for nogle kan give en bedre søvn

    • Anvend "søvnfunktion" på mobilen eller sæt den på lydløs om natten

    • Sørg for at få mindst 20 minutters dagslys dagligt

    • Husk at være fysisk aktiv i løbet af dagen – dog ikke lige inden sengetid

    • Soveværelset bør være køligt og mørkt. Det giver den bedste søvn

    • Frisk luft i soveværelset bidrager til en bedre nattesøvn – luft ud inden sengetid

    • Korte middagslure er okay, men bør ikke overskride 30 minutter

    • Begræns indtag af koffeinholdige drikke, som energidrikke og iskaffe, efter kl. 16.00

    • Fasthold en regelmæssig søvnrytme ved at gå i seng og stå op på samme tidspunkter

    • Hvis man er vågen mere end 20 minutter i sengen, anbefales det at stå op og lave noget roligt for eksempel at læse en bog

    • Det er en god ide at skabe rolige og afslappende rutiner op til, at du skal sove. Lyt for eksempel til afslappende musik.

    Hvilket monster forstyrrer dit barns nattesøvn? - Link til Sundhedsstyrelsen

    Få flere gode søvn råd her:

    Mindhelpers gode råd til at falde i søvn

    Brug for hjælp til søvnen

    Hvis du har brug for hjælp til at give dit barn en bedre søvn, kan du søge råd hos sundhedsplejersken på din skole eller hos din læge.

    Som forældre til et ungt teenagebarn, kan der være mange spørgsmål, der melder sig på banen- både fra dit unge barn og fra dig selv, som du måske har svært ved at svare på.

    På Sundhedsstyrelsens side om TeenageForældre, kan du blive klogere på din teenagers sundhed og trivsel - og finde konkrete værktøjer til en god relation og dialog om de emner, der fylder i teenagelivet som for eksempel alkohol og brug af digitale medier.

    Er du forældre til en teenager, er der gode råd og vejledninger at hente her:

    Sundstyrelsens råd til at blive klogere på din teenagers sundhed og trivsel

    Når det gælder børn og unge, handler seksuel sundhed om at lære om grænser, tolerance og fysisk og følelsesmæssig trivsel. Mange har deres seksuelle debut i ungdommen. Det kan åbne for nye følelser og spørgsmål om seksualitet og kærlighed, som de kan have brug for at tale om med andre. I løbet af jeres unge barns skolegang tilbyder vi i Sundhedsplejen samtaler med jeres barn samt oplæg i klassen om kroppens udvikling, seksuel sundhed og grænser.

    Sex og samfund: Børns seksualitet

    Sundhedsstyrelsen har desuden udgivet disse

    guides:

    Din teenageguide

    Din præventionsguide

    Billede7    Billede8

    Selvskader dit barn eller har du mistanke om det? Herunder kan du se en film om, hvordan I kan hjælpe jeres teenager, der selvskader:

    Kort film om selvskade (psykiatri-regionh.dk)