Gå til hovedindhold

Når din medarbejder er sygemeldt

Her kan du som arbejdsgiver finde relevant information og viden, når din medarbejder er sygemeldt.

Indhold

    Værktøjskassen

    Her finder du værktøjskassen med inspiration og konkrete redskaber, som du kan tage udgangspunkt i og tilpasse til din arbejdsplads og den enkelte medarbejders situation.
    Værktøjskassen er tænkt som inspiration og kan bruges efter behov. 

    Vi anbefaler, at du som virksomhed løbende har en opmærksomhed på den enkelte medarbejders opgaveportefølje og arbejdspres:

    • Er der balance mellem opgaver og ressourcer?

    • Er der behov for at tage individuelle hensyn i en periode?

    Reager, når du bliver opmærksom på, at en medarbejder muligvis ikke trives. Tidlig dialog giver dig samtidig en bedre forståelse af situationen og af, hvilke tiltag der kan være nødvendige i de kommende dage eller uger for at fastholde din medarbejder.

    Reglerne på sygedagpengeområdet er ændret fra den 1. juli 2026.
    De nye regler betyder, at du i nogle tilfælde selv skal tage kontakt til os, hvis du ønsker hjælp til at få din sygemeldte medarbejder tilbage på arbejde.
    Som arbejdsgiver skal du være opmærksom på, at du skal vurdere behovet for hjælp til fastholdelse, da det fremover ikke automatisk sker fra vores side. Læs mere her. 

    Erfaringer viser, at en god dialog mellem dig og din sygemeldt medarbejder, kan gøre det lettere for den sygemeldte at vende tilbage til arbejdspladsen.


    Tidslinje
    Cabi har udarbejdet en tidslinje, som giver overblik over forløbet, når en medarbejder er sygemeldt.
    Klik her for større format. 

    Tidslinje fra Cabi

    Sygefraværssamtalen
    Du har som arbejdsgiver pligt til at holde en sygefraværssamtale med en sygemeldt medarbejder senest fire uger efter første sygedag. Du kan bruge samtalen til at tale om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet, eventuelt med skånehensyn, ændrede opgaver eller gradvis opstart. Den sygemeldte medarbejder og du som arbejdsgiver kan i fællesskab finde frem til løsninger, der kan forkorte sygefraværet.



    Brug 10-70-20 modellen til samtalen om sygefravær
    Du kan bruge 10-70-20 modellen til at styre og strukturere en svær samtale. Tallene henviser til den optimale procentvise fordeling af de tre faser, der er under selve samtalen.

    • 10% Indledningsfasen

    • 70% Den undersøgende fase

    • 20% Afrundingsfasen

    Som leder skal du bruge tiden i samtalen på at være undersøgende, stille spørgsmål og lytte. Så bliver I sammen klogere på, hvad der er på spil.

    Det svære kan være, at du som leder er vant til at være resultat- og løsningsorienteret fra starten. Det skal du lukke lidt ned for i denne type samtale, for at du kan være aktivt til stede.
    Kilde: Cabi

    Det er vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders situation og behov. Nedenfor har vi samlet en række hjælperedskaber og forslag, der kan bruges som inspiration og tilpasses den konkrete situation.

    Delvis raskmelding
    Delvis raskmelding bruges til medarbejdere, som efter længere tids sygdom er ved at vende tilbage til arbejdet men har behov for at begynde på nedsat tid og derefter trappe op i tid.
    Læs mere her (www.cabiweb.dk).


    Optrapningsplan

    Mangler tekst!
    Se optrapningsplan her (www.cabiweb.dk)

    §56

    Fleksjob
    Fleksjob tager hensyn til, at arbejdsevnen er begrænset på grund af dit helbred.

    Du kan læse mere om fleksjob på Borger.dk og på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

    Nyttige links: