Gå til hovedindhold

Udvikling i byer og landdistrikter

Mange aktører samarbejder om udvikling i Ikast-Brande Kommune - både i byerne, på tværs af byerne og for byerne. Der kan søges særlige puljer til udvikling.

Hænder holder pære med lys i

Indhold

    Fokus på positiv udvikling

    Ikast-Brande Kommune understøtter en positiv udvikling i både kommunens byer og landdistrikter. Det sker i form af samarbejder og økonomisk støtte.

    Udvikling i byer og landdistrikter hører under Udviklings- og Erhvervsudvalget (UE). 

    Udviklings- og Erhvervsudvalget holder jævnligt møder med handelsstandsforeningerne i de største byer.

    De fleste landsbyer og byer har et lokalråd, der samarbejder om temaer, der er relevante for byen. Lokalrådet består af lokale borgere med udviklingslyst. Nogle lokalråd har egne hjemmesider eller sider på Facebook.

    Lokalrådene samarbejder med kommunen.

    Landdistriktsrådet har til formål at fastholde og videreudvikle leve- og arbejdsvilkårene i Ikast-Brande Kommunes landsbyer og deres opland.

    Følgende landsbyer har en repræsentant i landdistriktsrådet:

    • Tulstrup
    • Isenvad
    • Klovborg
    • Hampen
    • Blåhøj
    • Gludsted
    • Pårup
    • Uhre
    • Drantum
    • St. Thorlund
    • Munklinde
    • Bording Kirkeby
    • Moselund
    • Klode Mølle
    • Krondal
    • Skærlund
    • Stubkjær 
    • Boest

    Landdistriktsrådet mødes 3-4 gange årligt.

    Historik

    Landdistriktsrådet så dagens lys som et resultat af arbejdet i 2008 med udviklingsplaner for de enkelte landsbyer. Den nye Ikast-Brande Kommune kom til at bestå af ikke mindre end 20 landsbyer, som hver især blev opfordret til at lave en plan for udviklingen af den enkelte landsby. I forbindelse med præsentationen af disse udviklingsplaner blev der samtidig nedsat et Landdistriktsråd bestående af én repræsentant fra de enkelte landsbyer. Det var planen, at dette råd skulle være inspiration i forbindelse med gennemførelsen af landsbyernes udvikling. Som en del af udviklingsplanerne igangsattes arbejdet med en præsentation af landsbyerne. Præsentationerne er sidenhen blevet videreudviklet. 

    Besøg byerne og landsbyerne

    Ikast Strøgcenters facade
    Skulpturen Odins Øje
    Remisen i Brande

      Puljer og tilskud

      Byer og landdistrikter kan søge en række puljer og tilskud:

      Landsbyer og de 4 byer kan søge forskellige puljer. Ikast-Brande Kommune har Den særlige landdistriktspulje, 4-by puljen og Borgerbudgettering.

      Læs mere om de enkelte puljer og ansøg på www.aktivikastbrande.dk, som er en fælles indgang til fritidsområdet, kulturområdet og frivillighedsområdet i Ikast-Brande Kommune.

      Godkendte forsamlingshuse i Ikast-Brande Kommune kan ansøge om forsamlingshustilskud.

      Forsamlingshustilskud skal ansøges via Aktiv Ikast-Brande.

      Læs vejledning til forsamlingshustilskud

      Godkendte foreninger, landsbyer og byer i Ikast-Brande Kommune kan søge om grundtilskud.
      Læs mere om og søg grundtilskud via www.aktivikastbrande.dk

      Udviklings- og Erhvervsudvalget beslutter årligt, om der skal ydes et tilskud til julebelysning og i hvilke byer, tilskuddet er gældende.

      Der gives maksimalt følgende tilskud til julebelysning i nedenstående byer:

      • Ikast: 20.000 kr.

      • Brande: 20.000 kr.

      • Engesvang: 7.500 kr.

      • Bording: 7.500 kr.

      • Ejstrupholm: 7.500 kr.

      • Nørre-Snede: 7.500 kr.

      Udbetaling af tilskud

      Ansøgning skal ske digitalt via www.aktivikastbrande.dk

      Sammen med ansøgningen skal der indsendes et regnskab for det foregående år. 

      Tilskuddet udbetales, når vi har modtaget og godkendt ansøgningen.

      Retningslinjer for tilskud til julebelysning

      Ikast-Brande Kommune yder alene tilskud til driftudgifter, f.eks. vedligehold, udskiftning af gammel julebelysning og el-installationer. Udgifterne skal være direkte relateret til julebelysningen.

      Udgifterne skal være afholdt i det år, som der ansøges om støtte til.

      Kontakt

      Erhvervs- og udviklingskonsulent
      Mette Vildbrad
      metvild@ikast-brande.dk
      24 66 71 52

      LAG Ikast-Brande er en forening, en såkaldt "Lokal Aktions Gruppe", der yder tilsagn om økonomisk støtte til projekter, som eksempelvis bidrager til enten at skabe arbejdspladser eller styrke bosætningen.

      Læs mere på www.lag.ikast-brande.dk

      Bredbåndspuljen 2025 er åben for ansøgninger

      Nu kan du søge om tilskud til etablering af bredbånd, hvis du opfylder betingelserne.

      Danske adresser med begrænset internetdækning kan nu søge om tilskud via Bredbåndspuljen til at få etableret hurtigere internet.

      Tryk på link for at søge og læse om kriterier for tilskud
      Link til Digitaliseringsstyrelsen - bredbåndpulje