Kost og måltider
På Solbakken bliver maden produceret og leveret fra Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken.
Ved indflytning hjælper plejepersonalet dig med at afklare dine behov i forhold til døgnkostforplejning.
Jf. Ikast-Brande Kommunes kvalitetsstandard bliver du tilbudt forplejning til hele døgnet, hvor du har mulighed for at afbestille dele af døgnforplejningen. Det vigtigste er, at du får gode og ernæringsrigtige måltider - gerne i samvær med andre beboere.
Døgnforplejningen består af morgen-, middags- og aftensmåltid samt 3-5 mellemmåltider.
Alle måltider leveres færdigproduceret til plejecentret, hvor de varmes og anrettes. Retterne følger årstidens råvarer.
Som udgangspunkt er alt mad fra Madjyden energitæt og ernæringsberegnet, kost til småtspisende.
Der er mulighed for levering af specialkost, som matcher dine individuelle behov, f.eks.:
- Normalkost med mindre fedt
- Dysfagi - kost ved tygge- og synkebesvær
- Diabeteskost med reduceret sukkerindhold
- Lægeordineret diæt
Du kan afbestille middagsmad, aftensmad eller hele døgnforplejningen senest 5 dage før levering.
Ved hospitalsindlæggelse framelder personalet automatisk maden, der vil dog først ske refusion efter 3 dages indlæggelse.
Hvis du får gæster, kan der mod betaling forudbestilles måltider, kaffe m.m. til gæstepris.